Devri

prezeger / predegour / pregour

prezeger / predegour / pregour

m. –ion

(1) Orateur.

(1920) FHAB C'hwevrer 237. Siseron, ar prezeger dispar. ●(1927) TSPY 39. Takebie, Pêr ! C'houi ho pije graet eur prezeger ! ●(1937) DIHU 310 Ebrel 242. Donet e hra predegerion de bredeg a du get gazeteu gallek.

(2) spécial. Prédicateur.

(1633) Nom 282b. Concionator, Ecclesiastes : Prescheur : Prezegour, Breuzr, Predicator.

(1659) SCger 96a. predicateur, tr. «prezegour.» ●165b. prezegour, tr. «predicateur.» ●(1732) GReg 748b. Predicateur, tr. «Prezegueur. p. prezegueuryen. Van[netois] predegour. pregour. pp. yon, yan.» ●749a. Un prédicateur qui parle trop vite, tr. «Ur prezegueur mibin.»

(1872) ROU 81b. Un prédicateur distingué, tr. «Ur prezegeur nobl, prins, dreist, dibab, dispar, dis.»

(1906) KANngalon Du 243. Me zo bet chenchet gant eur prezeger ha n'en deuz lavaret d'hin biskoaz eur ger divar ben ar relijion… ●(1911) BUAZperrot 246. Visant, prezeger bras ar varn ziveza.

►[empl. comme épith.]

(1869) FHB 234/194a. An tad prezeger. ●(1889) SFA 140-141. Urz ar Breudeur-prezegerrien, pe Urz an Dominikaned.

(3) Prezeger ar feiz : celui qui professe la foi.

(1933) IVGV 15. Demdost holl brezegerien ar feiz.

Ce site utilise des cookies pour son fonctionnement.En savoir plus...