Devri

ordren / ordrenañ / ordreniñ .2

ordren / ordrenañ / ordreniñ .2

v.

I. V. tr. d.

(1) Ordonner, mettre en ordre.

(1499) Ca 149b. Ordrenaff. g. ordonner. disposer.

(1659) SCger 44b. disposer ranger, tr. «ordreni.» ●46a. dresser, tr. «ordreni.» ●86b. ordonner, tr. «ordreni.» ●101a. ranger, tr. «ordreni.» ●162a. ordreni, tr. «ordonner.» ●(1732) GReg 677b. Ordonner, mettre en ordre, arranger, tr. «Van[netois] ordreneiñ

(2) Ordonner, commander.

(1612) Cnf 29a. Ober veu à tra mat, hoguen da vn goal fin pé da heny è ordren an veu, eual mazeo, da monet dan offeren eguit ober despit bras de tat, so pechet maruel.

(1732) GReg 677b. Ordonner, commander, prescrire, regler, tr. «ordreni. pr. ordrenet. Van[netois] ordreneiñ.» ●(1783) BV 385. quement a ordren aregeou ar roue. ●(1790) MG 80. à-celfin ma rehait er péh e ordrén deoh.

(1806) JOS 29. Corf e dad a ordrenas da ambaumi. ●(1894) BUZmornik 77. ar varnerien (…) a ordrenaz he dibenna.

II. V. tr. i. Ordren da : ordonner à.

(1557) B 170. Jesu (…) / A ordrenas en diasez / Dann holl re e ffez badezaff, tr. «Jésus a (…) ordonné à tous, expressément, de baptiser dans la foi.»

(1879) GDI 21. n'ordren quet d'emb nitra dibossibl.

Ce site utilise des cookies pour son fonctionnement.En savoir plus...