Devri

kardellat / kardelliñ

kardellat / kardelliñ

v.

I. V. tr. d. (agriculture)

(1) Fumer (une terre).

(c.1718) CHal.ms ii. fumer la terre, tr. «teilat, teilecat, cardelat en doüar teilein.» ●(1732) GReg 442b. Mettre le fumier par petits monceaux de distance en distance. sur le champ, tr. «Van[netois] Cardelat. pr. cardelet.» ●(1744) L'Arm 167b. Fumer une terre, tr. «Cardeellein.. ellatt.. llét.» ●(1790) MG 61. hum grevein e rér é labourad en doar, doh er hardèllad, doh en hadein.

(1849) LLB 1310. ged teil ag é greu, peb plai, ou hardelat.

(1901) LZBg 59 blezad-2l lodenn 126. En teil, aveit kardellat en doar. ●(1917) LILH 3 a Eost. Deit é er rid korv en dro d'ein hiniù ha ne dehan ket monet de gardellat er flagen lous e zo diragomp ama. ●(1934) BRUS 62. Engraisser (la terre), tr. «kardellat.» ●(1939) RIBA 158. kardellat me haoleg geton.

(2) =

(1975) YABA 08.11. Leich e oè e kardellad teil tuem.

II. V. intr. Vomir.

(1939) RIBA 79. Mèuein e hrè ha kardellat e hrè, kerklous pé guel eget korvadour erbet.

Ce site utilise des cookies pour son fonctionnement.En savoir plus...